Kategori Arkiver: MESSE & EVENT

Byg-selv-løsninger som er hurtige at sætte op…

Vi elsker fleksible løsninger som er designet, så de kan opstilles igen og igen, og som samtidig kan forandres og skifte udtryk uden en hel masse omkostninger.

Se her hvor let det er at sætte vores løsninger op…

Vi kan hjælpe dig med sammenklappelige udstillingsdiske, bannere, udstillingsvægge, roll ups og meget mere – løsninger som nemt og hurtigt kan stilles op uden brug af værktøj.

  • Sættes op på få minutter
  • Kompakt løsning der kan være i en personbil
  • Stabil og holdbar emner, der kan bruges igen og igen…
  • Hurtig levering

Du kan læse mere om elementerne og hvorfor vi lige har valgt dem her:

Disk:

At bruge en disk med dit logo og budskab, som er let at samle og transportere, på messer eller demodage er en rigtig god idé. Disken kombinerer praktisk anvendelighed, fleksibilitet og professionel præsentation.

En disk med svøb er designet til at være enkel at samle, samtidigt med at den er let i vægt, og kan pakkes kompakt, hvilket gør transporten enkel og bekvem. Dette er især rart, hvis du deltager i flere messer eller demodage

Disk med logo giver et professionelt udseende til din stand. Det udskiftelige svøb kan designes med dit logo, farver og budskaber, hvilket skaber en stærk visuel identitet og tiltrækker opmærksomhed fra potentielle kunder. Svøbets design gør det muligt at skifte grafik og budskaber efter behov, hvilket giver dig fleksibilitet til at opdatere dit udseende og indhold til forskellige messer og demodage. Dette sikrer, at din stand altid ser frisk og relevant ud. 

Udover at være et visuelt blikfang, tilbyder en disk også praktisk anvendelighed. Den kan bruges som et arbejdsområde til demonstrationer, som opbevaringsplads til materialer, eller som et mødested for samtaler med besøgende. Denne multifunktionalitet gør den til en værdifuld tilføjelse til enhver stand.

Kubes:

At bruge kubes på messer eller demodage er en rigtig god idé. Kubes kan tilpasses på utallige måder med farver, logoer og budskaber, der repræsenterer din virksomhed eller produkt. Denne fleksibilitet gør det muligt at skabe unikke og iøjnefaldende designs, der kan tiltrække opmærksomhed på en travl messe eller demodag. 

Sammenlignet med andre displaymaterialer er kubes en omkostningseffektiv løsning. De er billige at producere og lette at transportere. Kubes er lette og nemme at samle, hvilket gør opsætningen på messer hurtig og problemfri. 

Kubes kan bruges til at skabe interaktive og engagerende oplevelser. Ved at inkorporere QR-koder, spil eller konkurrencer direkte på kubes kan du tiltrække og engagere besøgende, hvilket øger sandsynligheden for at de husker din virksomhed og vender tilbage for mere information.

Når de er strategisk placeret og kreativt designet, kan kubes skabe en stærk visuel effekt, der tiltrækker besøgendes opmærksomhed fra lang afstand. Dette er essentielt på messer, hvor mange virksomheder konkurrerer om opmærksomheden.

Ved at vælge kubes som en del af din messestand eller demodag, investerer du i en løsning, der ikke kun er praktisk og økonomisk, men også kreativ. Disse kubes hjælper med at formidle dine budskaber på en effektiv måde.

Floorpromoter – reklamemåtte:

En reklamemåtte er en effektiv måde at øge synligheden af dit brand. Placeret strategisk ved indgangen eller i gangområder, tiltrækker den opmærksomhed fra besøgende, hvilket øger kendskabet til din virksomhed. Med dit logo, farver og budskaber trykt på måtten, skaber du en stærk visuel identitet.

Reklamemåtter udnytter pladsen på gulvet. Denne form for markedsføring er diskret, men effektiv, da alle besøgende vil bemærke måtten, når de går forbi. Reklamemåtte kan genbruges igen og igen.

De kan hurtigt rulles ud og placeres, og de er lige så nemme at pakke sammen og transportere til næste arrangement.

Tekstil- og messevæg: 

En tekstilvæg giver en stor og imponerende baggrund, der kan tilpasses med dit firmas logo, farver og vigtige budskaber. Men det kan også bruges som en informationsvæg, som alternativ til en standard roll up. Den skaber straks en professionel og genkendelig identitet, som hjælper med at differentiere din stand fra konkurrenterne.

Tekstilvægge tilbyder stor fleksibilitet i designet. De kan nemt tilpasses i størrelse så det passer til din standplads, og de kan let opdateres med nye grafiske elementer eller informationer til forskellige events.

Metalkonstruktionen kan bruges igen og igen. så det kun er stoffet der skal laves om.

Tekstilvægge vejer ikke meget og er nemme at transportere. De kan foldes, hvilket gør dem praktiske at fragte rundt til messer og demodage.

Vi byggede et slot på 7 dage…

Den danske by Silkeborg (Silke Slot) går mere end 600 år tilbage og blev opkaldt efter det slot, der engang lå der. I løbet af det 17. århundrede mistede slottet sin betydning og blev endelig revet ned i 1767 – præcis for 250 år siden.

Som en fejring af de 250 år for stedet, der gav Silkeborg sit navn, blev en rekonstruktion af slottet planlagt til sommeren 2017.

Ricken blev valgt til at fremstille den fuldskala model af slottet. Mere end 1.800 m2 PVC-mesh banner blev trykt og skåret i forskellige former og størrelser og med individuel finish på hvert banner, så det kunne fastgøres sikkert til det komplekse rammeværk lavet af metalrør. Alle bannere blev trykt på PVC-mesh for at holde vægten nede og tillade luftgennemstrømning gennem installationen.

Da slottet skulle være en “overraskelse” til den årlige festival “Ildfestregattaen”, var en kort tidsramme for installationen vigtig, og slottet blev installeret på kun 7 dage.

Det historiske projekt viste sig at være en stor succes med mange besøgende og interesse fra medierne.

En julegave er på vej…

Som en sjov event bad en dansk producent af specialiserede knuseanlæg os om at dekorere en maskine som en kæmpe julegave. Maskinen var bestemt til en værdsat kunde i Frankrig, så gaven blev transporteret mere end 1.700 km gennem Europa, før den ankom et par dage før jul.

Ricken blev bedt om at finde en løsning for en “gaveindpakning”, der kunne klare den lange rejse uden at blive beskadiget. Løsningen blev at vi indpakkede maskinen i kraftig, hvid plast, og båndet og gavekortet blev printet på en speciel gulvfolie og installeret på kundens sted.

Vi kom i Guinness Book of Records !

Forestil dig det verdenskendte, maleriske torv Il Campo i den idylliske italienske by Siena. Fotograferet, printet og monteret i størrelsesforholdet 1:1. Vel at mærke så man på 1-2 meters afstand kan opleve billederne helt tydeligt.

Sådan lød opgaven fra Messecenter Herning. Og opgaveløser Michael Høltermand fra SUN-ADvertising A/S i Herning var ikke i tvivl om, at dette projekt meget vel kunne ende op i verdens største digitalt skabte panoramabillede.

Det krævede billeder med en meget høj opløsning. Torvet blev derfor digitalt fotograferet med specialudstyr, og resultatet blev 32 gigantiske billeder, som blev samlede til ét stort panoramabillede. Alle billeder blev digitalt behandlet og yderligere interpoleret op til det endelige format: 10,15 meter x 390 meter i 50 dpi. Det blev et billede på ialt 57 gigabyts.

Derefter skulle billedet printes og monteres. At printe næsten 4.000 m² banner kræver både viden og stor kapacitet. Til at printe opgaven blev Ricken A/S valgt, som netop har store erfaring i at printe meget store formater.

Det store puslespil blev til sidst samlet. Og for at gøre oplevelsen perfekt blev der opstillet en 2,5 meter høj væg hele vejen rundt på torvets bagside, så publikum kunne mærke en “mur”, og ikke blot et blødt banner, når man rørte ved det.

Illusionen blev fuldendt ved at skabe et autentisk italiensk torvemiljø med flisebelægning, lamper på væggene samt dekoration og udsmykning med alt fra planter via brusende springvand og fontæner til skilte og cykler. Det færdige resultat var ganske enkelt et perfekt og naturtro italiensk torvemiljø.

Aldrig før har et billede været så stort. Og det skabte da også udelt begejstring hos et stort publikum. Alle fik en oplevelse, de sent vil glemme, mens Michael Høltermand og Ricken A/S fik flyttet grænserne for digital produktion.

7 tips til en succesfuld messestand

Er du i gang med at planlægge en messe og ved at skulle opbygge en messestand? Så læs med her.

Her får du nemlig 7 tips til en succesfuld messestand. Vi har samlet de vigtigste ting, du bør tage stilling til, inden du er klar til messen – uanset om du skal til livsstilmesse, håndværkermesse eller noget helt tredje.


1. Det tydelige formål er fundamentet

Det første du bør overveje er hvad du ønsker at få ud af messen, og hvad du gerne vil have messedeltagerne til at foretage sig. Du vil formentlig i dialog med potentielle kunder og samarbejdspartnere – men hvordan det? Vil du have dem i snak, vil du have deres visitkort eller e-mail? Eller måske er det vigtigste, at de ser dit produkt i aktion?
Når du ved det, og har dit fundament på plads, kan du gå i gang med opbygningen af messestanden, der understøtter dette formål. Om du vil bruge tv-skærme, demo udstilling eller en konkurrence afhænger nemlig af, hvad du vil have dine gæster til at gøre under deres besøg på din stand.

2. Den røde tråd skal understøtte formålet
Når du ved, hvad du ønsker at få ud af messen og dine gæster, ved du også hvad dit hovedbudskab skal være. Her er det vigtigt, at du også sørger for en rød tråd mellem det visuelle udtryk og dit formål. På afstand skal det nemlig være nemt at regne ud, hvem du er, hvad du står for og ikke mindst hvad du tilbyder.
Alt dette kommer selvfølgelig an på, hvilken slags messe, du deltager i, og hvem der kommer til sådan en messe. Hvad ville målgruppen for messen finde interessant ved dig og dit brand? Det er det, du skal lægge vægt på og tænke over, når du planlægger messen. Når du kan sammensætte dette med din visuelle identiet, har du et rigtig stærkt fundament for at vælge det rette udstyr, du vil bruge på din stand, så sammenhængen er helt tydelig.

3. Det rette valg af messeudstyr
Når du har helt styr på formålet, den røde tråd og målgruppen på messen, kan du begynde at indkøbe og vælge messeudstyret. Her kan det være en god idé at tænke over, hvordan du fanger messedeltagernes opmærksomhed. Det kan du selvfølgelig gøre med farveudtrykket og din visuelle identitet, men det kan hurtigt blive for meget, hvis hele din stand er gul eller lyserød. I stedet kan du fx overveje noget strø-materiale, som dine gæster tager med videre, for på den måde at bringe dit logo og budskab rundt på messen. Strø-materiale kan være noget så enkelt som balloner, hvis der kommer børn på messen, eller en goodiebag med vareprøver.

4. Et omdrejningspunkt, der tiltrækker og fastholder
På messestanden har du gode muligheder for at vise dit produkt og brand fra sin bedste side. Dit ultimative mål er at give gæsterne en lille oplevelse, når de besøger standen. På den måde kan du næsten være sikker på, at de husker dig og bringer dit budskab videre. Det kan derfor godt betale sig at sætte lidt tid af til at finde den kreative idé, der skal være omdrejningspunktet på messestanden. Fx en konkurrence eller aktivitet, der engagerer gæsterne. Hvis du vælger en konkurrence, så husk at den gerne skal have direkte relevans til din virksomhed og dit produkt. Er du er revisor, nytter det ikke noget, at du udlover et weekendophold.
Omdrejningspunktet skal tiltrække og fastholde målgruppen, så personalet kan nå at få en snak med dem, selvom der er mange besøgende på én gang. Igen handler det om, at du har din målgruppe for øje – hvad tror du, motiverer din målgruppe til at besøge dig og blive på din stand? Kan de fx godt lide at nørde lidt indenfor dit felt, så giv dem mulighed for at nørde.

5. Skab engagement med cross media
Når du vælger udstyr og skal finde det kreative omdrejningspunkt for din stand, kan du med fordel inddrage det digitale univers. Kombinationen af det fysiske og digitale fungerer godt til både at skabe opmærksomhed, engagere og give din virksomhed og brand liv – også efter messen er slut. Giv fx dine gæster mulighed for at tjekke ind på sociale medier eller lav en fotokonkurrence, der giver dem anledning til at dele deres oplevelse på din stand. Augmented Reality kan også være en anderledes og ny måde at engagere dine besøgende – og så har I også et samtaleemne, og et godt sted at starte dialogen omkring. Igen handler det om, hvad der motiverer din målgruppe og dine gæster – det digitale univers sætter nemlig ingen grænser for, hvad du kan finde på.

6. Fra kolde til varme leads
Messer er fantastiske, fordi du får let adgang til en målgruppe, der allerede er interesseret i din branche og de produkter/ydelser, du tilbyder. Det skal udnyttes. Tænk derfor over, hvordan du udvikler kontakten med potentielle emner til varme leads, som i sidste ende skal blive din nye kunde eller samarbejdspartner.
Planlægger du fx at ringe til dem efterfølgende? Så skal du have fat på deres telefonnummer. Eller planlægger du måske at sende dem en e-mail eller noget kampagnemateriale? Så skal du tænke over, hvordan du får fat på deres e-mail. Det kunne du fx bruge konkurrencen til.

7. Investér smart og spar på budgettet
Det kan godt betale sig at tænke lidt fremad, hvis du gerne vil spare på budgettet.
Du kan fx undersøge på forhånd, hvilke forhold du skal tage højde for eller udnytte, inden du planlægger hvilket messeudstyr, du skal bruge. Fx er der nogle messearrangører, der bruger alu frames som skillevægge, og så behøver du kun at investere i bannerdugen fremfor hele displayet. Det er også altid en god idé at få lavet en plantegning over standen, så du er sikker på, at der er plads til det hele, og at det passer sammen rent visuelt.
Når du investerer i nyt messeudstyr, er det også smart at tænke over, hvordan du vil opbevare det efterfølgende. Du kan fx leje en lagerplads hos os, men du kan også tænke i en løsning, der efterfølgende kan pakkes let sammen, så det ikke fylder så meget. Derudover kan du tænke over, hvorvidt udstyret kan eller skal være anvendeligt på fremtidige messer. I så fald kan du vælge at få lavet de store elementer i et neutralt design.